
ELSEBETH GYLDENSTJERNE – IBU 23 / EBC 30
Steam Beer
UDSEENDE
Ravfarvet klar øl med dejlig skum
AROMA
Maltaroma med karakter af karamel. Let bitter.
smag
Velafbalanceret øl med middel maltsmag og karakter af karamel. Eftersmagen er domineret af humle.
ØL OG MAD
Passer til det meste. Frokostbordet, kyllingeretter og fiskeretter
Historie
Elsebeth Gyldenstjerne, født ca. år 1500. Gift som 14-15 årig med adelsmand Bonde Due Munk, der var kendt som en fordrukken galning. Hun fik i 1518 ægteskabet dømt ophævet, hvilket var usædvanligt på den tid. Hele sandheden er svær at kende, men hun levede 16 år sammen med Stygge Krumpen på Voergaard Slot.
det siger andre om øllet
Ølbloggen Copenhagenbeertraveler: ”En steambeer med stort potentiale. Ren og sprød og med meget livlig karbonering. Det fungerer ganske godt med udtrykket af malten, som driver denne øl. Den smager af brød og karamel og er pænt sødlig. Er du til classic er chancerne for at du kan lide denne ret store. Jeg ville kaste denne ned når som helst sammen med en stor juicy burger”. Ølbloggen Ousen om øl: ”En ret lettilgængelig og letdrikkelig øl, som gled ret hurtigt ned, så selv om den måske ikke er for nørderne eller stiller store krav til modtageren, så gør den det den skal”. Ølbloggen Beerdedbastard: ”Det her fungerer rigtigt godt for mig. Jeg kan godt lide kombinationen af den friske pilsner-fornemmelse og karamelnoterne. En frisk humlet finish før karamelnoterne lige titter frem igen. En fantastisk øl”. Ølbloggen Ugensoel: ”Jeg kan virkelig godt lide den her. Den har en ren, sprød og let smag – men med en karameliseret og ristet fornemmelse. Skål”.