Løkken Bryghus

Med stolte traditioner for godt øl
På Løkken Bryghus, der er beliggende i byens centrum og tæt på torvet, brygges der øl efter de helt gamle håndværkstraditioner og brygmester Niels Thomsen har en hånd med i hele processen lige fra omhyggelig udvælgelse af de fineste malt- og humletyper til brygning og tapning på flasker eller fad.

Et besøg på bryghuset er en ganske særlig oplevelse af ølbrygningens kunst og giver et unikt indblik i det særlige håndværk, som kræves for netop at skabe Løkken Bryghus øl.

Bryggerstuen er stedet, hvor vores mange gæster mødes for at smage, vurdere og nyde de forskellige øltyper i hyggelige og afslappende omgivelser.

Oplev Løkken Bryghus indefra og ølbrygningen på nærmeste hold ved at booke tid til en spændende rundvisning og find netop din foretrukne øl.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Løkken Bryghus.